Aktiv ungeliv
Aktivt Ungeliv er en tværgående afdeling i den Lindved gymnastikforening, der arbejder på tværs af sportsgrene for at styrke fællesskab, trivsel og engagement blandt børn og unge.
Aktiv Ungeliv i Lindved
Afdelingen har særligt fokus på at skabe inkluderende og fællesskabende aktiviteter, hvor alle kan være med – uanset sportslig erfaring eller tilknytning til en bestemt idrætsgren.
Gennem sociale arrangementer, events og samarbejder mellem foreningens forskellige afdelinger understøtter Aktivt Ungeliv et aktivt og levende foreningsmiljø.
Formålet er at give unge mulighed for at mødes på tværs, opbygge relationer og opleve glæden ved bevægelse og fællesskab i trygge rammer.
Aktiviteterne planlægges og gennemføres i tæt samarbejde med frivillige, trænere og de unge selv, og der lægges vægt på medinddragelse, fælles ansvar og frivilligt engagement. Aktivt Ungeliv bidrager dermed til at fastholde unge i foreningslivet og skabe stærke sociale fællesskaber i lokalområdet.
Ta' kontakt
SEND DIT SPØRGSMÅL
Brænder du inde med et spørgsmål eller to, er det her, du kan skrive til os.
Du kan også ringe på telefon 25342883, men da vi alle er frivillige, kan det være, at vi ikke har mulighed for at svare lige med det samme.